Gåsebillen (Phyllopertha horticola) er i familie med oldenborren. Den er dog primært et skadedyr på græsarealer og forekommer hyppigst i Jylland og Fyn på sandede arealer. Den voksne gåsebille er ca. 10 mm lang, rødbrun på bagkroppen og blågrøn metallisk på hoved og bryst. Den flyver i ca. 2 uger i store sværme på græsset i slutningen af maj/starten af juni. I denne periode lægger den sine æg i jorden under græsset.
I juli klækker larven, der er C-formet med et brunt hoved og har 3 par ben. Larven er i slutningen af juli ikke mere end ca. ½ cm lang, grålig i farven og lidt svær at finde. I løbet af august og især september vokser larverne til ca. 2 cm. og får en mælkehvid farve. Nu kan de gøre betydelig skade ved at gnave græssets rødder over. Herved opstår i september store områder med vissent græs, der kan hives af som et gulvtæppe. Under det visne græs ses larverne.
Klik på navnet eller billedet på produktet, for en længere beskrivelse.